Rebild Kommune søger: IT-supporter elev til spændende IT-afdeling
JOBANNONCE: Har du lyst til at være IT-supporter elev i en spændende IT-afdeling med nogle fantastiske kollegaer? Så kig nærmere her. Vi har nemlig en stilling i Rebild Kommune, som er ledig til besættelse 1. januar 2025.
Arbejdsopgaver
Du vil som IT-supporter indgå i et team på 7 medarbejdere. Dine arbejdsopgaver vil primært være at yde support i dagligdagen over for brugerne (enten personligt, via Teamviewer, telefon eller vores helpdesk system).
Du vil også komme til at arbejde med indkøb af hardware, klargøring/installation af PC’er, iPads og telefoner samt implementering af nyt it og fejlfinding på div. It-udstyr.
Om os
IT og Digitalisering består af 15 medarbejdere, fordelt på drift, support, informationssikkerhed og projekt.
Vi drifter mere end 300 systemer/programmer og servicerer ca. 2.500 brugere. Vi modtager omkring 8.000 supportsager om året.
De primære systemer og platforme er Windows 10, Office 365 og SBSYS. Netværksinfrastrukturen er bygget op omkring Cisco.
Vi forestiller os, at du
- har lyst til at have kontakt med mange mennesker hver dag og er udpræget serviceminded
- er initiativrig, velformuleret og kan lide at arbejde sammen med andre mennesker
- er ansvarsbevidst, selvstændig og sætter en ære i at følge alle opgaver helt i mål
- er nysgerrig og ivrig for at lære nyt, og du har et godt humør – også når vi har travlt
- har det fint med en uforudsigelig arbejdsdag
- besidder en sund portion humor
- har kørekort eller er i gang med at tage kørekort
- har eller er i gang med grundforløbet til IT-supporter
Vi kan tilbyde
- en udfordrende hverdag, hvor du skal holde mange bolde i luften
- et godt socialt fællesskab, hvor der er plads til forskellighed og sjov
- mange muligheder for personlig og faglig udvikling
- en betydningsfuld rolle i det daglige arbejde med IT i kommunen
- selvstændige opgaver og indflydelse på egen læring
Løn- og ansættelsesvilkår
Du får elevløn efter gældende overenskomst fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, altså både i praktik- og skoleperioderne.
Den ugentlige arbejdstid er i gennemsnit på 37 timer.
Yderligere oplysninger
om stillingen fås ved henvendelse til elevansvarlig Jesper Gejl Svejstrup, telefon 99 88 75 52 eller funktionsleder Preben Hellegaard, telefon 99 88 75 50.
Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 28. oktober 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt torsdag den 7. november 2024.
Antal ledige stillinger: 1
Kørekort: B
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Den 1. januar 2019 blev der indført røgfri arbejdstid – og matrikler for alle ansatte i Rebild Kommune