ForsideMariagerfjord250.000 kr. til projekt ALT PÅ HJUL i Mariagerfjord

250.000 kr. til projekt ALT PÅ HJUL i Mariagerfjord

250.000 kr. til projekt ALT PÅ HJUL i Mariagerfjord

Spar Nord Hobro har, på vegne af Spar Nord Fonden, bevilliget en donation på 250.000 kroner til projektet ALT PÅ HJUL, som bliver et enestående mødested for børn, unge og voksne, hvor de kan udfolde sig fysisk på mange forskellige måder.

Projektet, som skal realiseres i Mariagerfjord Kommune, samler en lang række aktiviteter på hjul uden motor på ét sted. ALT PÅ HJUL vil inkludere en skaterpark, en velodrome, pumptrack, MTB-teknikspor samt faciliteter som opholdssteder, shelters, åbent værksted, udvidet fitnesscenter, foreningslokaler og omklædningsrum. 

Hensigten med projektet er, at det skal være et samlingssted for familier, sportsudøvere og fællesskaber, hvor aktive oplevelser og socialt samvær går hånd i hånd. Et projekt som Spar Nord Fonden glædeligt har valgt at støtte op om med en donation på 250.000 kroner, der skal gå til en pumptrack bane for børn.

– Vi er meget glade for, at vi, på vegne af Spar Nord Fonden, kan støtte op om de gode initiativer i lokalområdet. Vi ser projekt ALT PÅ HJUL som en vigtig investering i lokalsamfundet. Det er med til at styrke fællesskabet, give plads til aktivt friluftsliv og skabe bedre muligheder for fysisk aktivitet på tværs af generationer, udtaler Frank Kristensen, direktør i Spar Nord Hobro. 

Når projektet står færdigt, vil der blive arrangeret en større indvielse, hvor borgerne i Mariagerfjord kan opleve de nye faciliteter og være med til at markere den officielle åbning.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler