875.000 kroner til sikring af sti omkring Farsø Sø
I budgetaftalen for 2026-2029 afsætter Vesthimmerlands Kommune 875.000 kroner til sikring af sti- og opholdsarealer omkring Farsø Sø i 2026.
Projektet omfatter hævning af 800 meter sti med grus, hævning af bagarealer øst og vest for stien samt sikring mod afstrømning fra Søvej. Derudover optimeres rørføring og bygværk ved udløbet til regnvandsledningen.
Projektet udføres i samarbejde med Vesthimmerlands Forsyning og reducerer risikoen for oversvømmelser, samtidig med at borgerne får bedre adgang til sikre rekreative arealer.
Samtlige partier i byrådet i Vesthimmerlands Kommune er med i budgetaftalen.
Læs hele budgetaftalen her: https://vesthimmerland.dk/…/budget-2026-vesthimmerland…


