Der var nogle forventningsfulde beboere på Plejehjemmet Bøgely, der gik ombord på Livø Færgen i Rønbjerg. Foto: Heine Pedersen
72 sæler samlet på en ø i Limfjorden var en stor oplevelse for plejehjemsbeboere
Det blev en stor oplevelse for beboerne på plejehjemmet Bøgely, da de var på sælsafari med Livø færgen. En tur som Plejehjemmet havde lavet i samarbejde med de mange frivillige hjælpere, der er med til at skabe oplevelser på stedet.
Plejehjemmets forstander Lisbeth Simonsen var på beboernes vegne meget tilfreds med turen. Det var en tur med stemning og godt humør og færgen fragtede os til en lille ø med masser af sæler. Et syn som ikke ret mange har oplevet før, tilføjer hun.
Bøgelys Venners formand Ebbe Danielsen var meget glad for turen. -Den gav mange en helt ny oplevelse. Et at se sælerne og noget andet at opleve at kunne se Løgstør, Aggersund broen, Aggersund Kalkværk, Vitskøl Kloster og Rønbjerg fra fjordvinklen.
-Det var et brud på dagligdagen, som beboerne var glade for. Hos nogle af plejehjemmets beboere svigtede modet op til afgangen. De havde hørt om en del vind, men det blev heldigvis ikke tilfældet. Dog var det en dag, hvor der var bølger på Limfjorden. bemærkede Ebbe Danielsen, Bøgelys Venner.
-Det var et anderledes arrangement, nemlig ved at vi kom ud af huset og ud på Limfjorden med Livø færgen. Mange andre gange finder vores arrangementer i Bøgelys Venner sted i plejehjemmets sal. Vi laver køreture med kørestole og vores bus. Alt giver Bøgelys beboere gode oplevelser, tilføjer Ebbe Danielsen, formand for Bøgelys Venner.
Transporten fra Løgstør til Rønbjerg klarede man med plejehjemmets bus samt busser, der var lejet ind til formålet.
Det var de modigste beboere på Bøgely, som tog med på turen. Nogle meldte fra grundet at der var bølger på Limfjorden. Foto: Heine PedersenDer blev fulgt meget med i hvad der skete uden for færgens vinduer og her var der meget at se på. Foto: Heine PedersenPå en af øerne ud for Rønbjerg var det samlet ikke færre end 72 sæler. Foto: Heine PedersenDer var masser af hyggesnak under sejlturen. Foto: Heine PedersenNogle af deltagerne bevægede sig ud på færgen for herfra at studere Limfjorden og de kendingsmærker der var at se. Foto: Heine PedersenDer blev også tid til at nyde en smøg ude på færgen. Foto: Heine PedersenDeltagerne blev beværtet med sandwich. Foto: Heine PedersenEt af færgens besætningsmedlemmer fortalte om Limfjordens mange sæler. Foto: Heine PedersenDer var hygge og oplevelser for Bøgelys beboere, som på turen var assisteret af Bøgelys Venner. Foto: Heine PedersenFå havde været så forudseende at tage kikkert med, så de kunne se sælerne på helt tæt hold. Foto: Heine PedersenSælerne lå på rad og række og nød solen. Foto: Heine PedersenMan kom også tæt på Livøs flotte natur. Foto: Heine PedersenHans Lauersen nød turen sammen med sine venner på Bøgely. Foto: Heine PedersenEfter sejlturen gik turen på land igen i Rønbjerg Havn. Foto: Heine PedersenEfter en spændende tur på Limfjorden, var der landgang i Rønbjerg Havn. Foto: Heine PedersenTuren hjem fra Rønbjerg Havn blev klaret i Bøgelys egne og lejede busser. Foto: Heine PedersenBøgelys leder Lisbeth Simonsen havde sammen med beboerne en spændende tur på Limfjorden og var glad for synet af de mange sæler. Foto: Heine Pedersen