ForsideVesthimmerland44.000 gæster har fået sig en euforiserende juleoplevelse i Aars gamle svømmehal

44.000 gæster har fået sig en euforiserende juleoplevelse i Aars gamle svømmehal

44.000 gæster har fået sig en euforiserende juleoplevelse i Aars gamle svømmehal 

Fantastisk! Forførende! Imponerende! Et kæmpe arbejde! Et stort bevis på hvor meget naturen kan bruges til.  Det er nogle få af de superlativer, der er blevet fremført om den juleudstilling, som blomsterkunstneren Johnny Haugaard de sidste uger har afviklet i den  lukkede svømmehal i Aars.

Sammen med 428 frivillige hjælpere fra hele landet, har han fået et unikt arrangement op at stå. Alt lavet med materialer fra naturen og med en fantasi, der ligger langt over hvad man kan forestille sig. 

En forførende oplevelse, hvor man efter få skridt i den gamle svømmehal oplever et euforiserende hav af spændende oplevelser. Mange ting står alene, mens andre er flettet ind i den tidligere svømmehals eksistens. En rejse i kulturelle oplevelser der ses til højre, venstre, op og ned. Kort sagt: ”Alle steder hvor man kigger hen”. 

Et hav af kulturelle oplevelser koblet sammen med lyde, musik, lys i mange varianter og farver får ens tanker langt fra den verden, man kom fra før indgangen, men som man oplever igen efter en spændende tur gennem de mange steder smalle gange. Alle steder med nye oplevelser som beviser en kæmpe indsats fra de mange frivillige og blomsterkunstneren Johnny Haugaard og de øvrige aktører, der har været involveret i projektet.

Mine tanker på rejsen var: ”Hvem er vinderen?” i denne kæmpemæssige event. Min prioritering er, at de 44.000 gæster indtager førstepladsen. Herefter de hundredvis af frivillige som sammen med blomsterkunstneren Johnny Haugaard har fået hele dette set up op at stå. Herefter Vesthimmerlands Kommune og Aars by, som har fået et helt nyt image og mange tusinder af gæster til byen.

Den store interesse fra alle dele af Danmark har været imponerende og sat sig sine spor i Aars. Byens restauranter har haft et run af gæster. Det samme har byens forretninger, som kan melde om et salg op til jul, som ikke er set tidligere. 

En af de helt store vindere har været Kimbrerkroen, som flere gange dagligt har været rammen omkring foredrag af blomsterkunstneren Johnny Haugaard, som har fortalt om sig selv, de mange tanker der ligger bag juleudstillingen og informationer om de mange billeder, der er indarbejdet i hele dekorationen af svømmehallen. 

Tusinder af timer ligger bag udstillingen og hver et minuts indsats fortjener stor ros. Frivillige fra hele Danmark har deltaget i det ulønnede arbejde med en fantastisk indsats. Det ikke alene ved opbygningen af rammerne, men også i den efterfølgende åbningstid. Tusindvis af blomster er blevet udskiftet, dekorationerne vedligeholdt, vagter med informationer som har været medvirkende til at give publikum en kæmpe oplevelse. 

Det er ikke for sent at opleve den imponerende event. Den har åben i dagene fra d. 2. – 5. januar 2025. En opfordring vil være at møde op tidligt på dagen. Det for at kunne komme først i køen og ikke opleve at blive fanget i lange køer. Det værste, som nogen forventningsfulde gæster har oplevet var, at de måtte tage hjem uden at have besøgt eventen. Det grundet at besøgstallet har været utrolig stort og at der føres streng kontrol med, at det antal gæster, der befinder sig i den gamle svømmehal, ikke overgår det antal, Beredskabsstyrelsen Nordjylland har sat.

Prikken over i’et er, at blomsterkunstneren Johnny Haugaard har sagt ja til at afvikle en forårs-udstilling i 2025 i de samme rammer, nemlig den tidligere svømmehal i Aars. Et projekt som han igen sammen med mange frivillige tager fat på, når han har fået afviklet en velfortjent ferie. 

Et tiltag som glæder butikschef Jesper Nielsen, Aars Handelsstandsforening, som ser frem til et nyt run af gæster mod Aars. 

Masser af muslingeskaller i forskellige farver og størrelser giver en spændende illustration af bølger:hav. Foto: Heine Pedersen
Murbrokkerne fra påbegyndt nedrivning bevares og bruges som en dekoration. Foto: Heine Pedersen
Sammensætning af spændende dele fra naturen giver spændende illustrationer. Foto: Heine Pedersen
Schackenborg slot hvor de hvide bygninger er lavet af knuste æggeskaller. Foto: Heine Pedersen
Mange tusinde af lys i masser af farver gør rejsen gennem kælderen udfordrende og spændende. Foto: Heine Pedersen
Loftsdekorationen viser em affære og uden om, hvad det kan resultere i, nemlig en hel masse børn. Foto: Heine Pedersen
Kunstværker der ligner malerier, men som er lavet at masser af dele fra naturen, giver utrolige minder fra besøget. Foto: Heine Pedersen
Tidligere døre fra depotrummene i omklædningsrum indgår som illustration. Foto: Heine Pedersen
Fantastiske vægbeklædninger med naturmaterialer giver sammen med belysning en spændende rejse gennem oplevelserne. Foto: Heine Pedersen
Gange med masser af lysdekorationer og masser af kunst starter en unik oplevelse på rejsen gennem eventen. Foto: Heine Pedersen
Englen og masser af lys giver tro på lykken. Foto: Heine Pedersen
Engle fremgår i mange varianter som en vigtig del. De er nemlig med til at bringe lykke til de frivillige og gæsterne. Foto: Heine Pedersen
Det tidligere friluftsbad er overdækket med et telt, som giver en unik stemning. Foto: Heine Pedersen
Det gamle interiør fra svømmehallen indgår i det kunstneriske projekt. Foto: Heine Pedersen
Der er kø, men en udpræget ro blandt de mange gæster. Foto: Heine Pedersen
Dekorationer af forskellige naturmaterialer præger også eventen. Foto: Heine Pedersen
Dekorationer lavet af naturmaterialer er imponerende oplevelser på rejsen. Foto: Heine Pedersen
Atter en engel i ny figur og farver. Foto: Heine Pedersen
”Maskinrummet i kælderen” byder på en tur gennem det tidligere manøvrerum. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler