ForsideVesthimmerland380 frivillige bidrager til trivsel og fællesskab for borgere i Vesthimmerlands kommune

380 frivillige bidrager til trivsel og fællesskab for borgere i Vesthimmerlands kommune

380 frivillige bidrager til trivsel og fællesskab for borgere i Vesthimmerlands kommune

Orientering om kortlægning af frivillighed på ældre- og socialområdet er på dagsordenen når Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 3. september 2025.

Med baggrund i drøftelserne på årlige dialogmøde mellem Sundhedsudvalget og Handicaprådet den 2. april 2025 orienteres Sundhedsudvalget med nærværende sag om en kortlægning af omfang og organisering af frivillige på ældre- og socialområdet i Vesthimmerlands Kommune. 

Baggrund
Foranlediget af dialogmøde med Handicaprådet den 2. april 2025 har Sundhedsudvalget ønsket en kortlægning af, hvor mange frivillige der er tilknyttet kommunens ældre- og socialområdet (plejecentre, botilbud, netværkscaféer og klubtilbud) samt hvilke opgaver de løser, og hvilke erfaringer der er med frivillige indsatser.

På baggrund af dataindsamling er der udarbejdet en kortlægning, som viser et betydeligt frivilligt engagement med i alt ca. 380 frivillige fordelt på både psykiatri- og handicapområdet samt pleje- og seniorområdet. Mere konkret er fordelingen:

  • Psykiatri- og Handicap: ca. 215 frivillige
  • Pleje- og Seniorservice: ca. 165 frivillige

Kortlægningen viser, at de frivillige er organiseret forskelligt afhængigt af lokal kontekst og indsatsens karakter:

  • I støtteforeninger og venneforeninger, fx Højgaardens Venner, Solvangs Venner og Løgstør Tilbuddenes Støtteforening
  • Som enkeltpersoner – tidligere ansatte, pårørende eller lokale borgere
  • I formelle samarbejder med frivilligorganisationer, fx Røde Kors og Ældre Sagen 
  • I nye samarbejdsformer som f.eks. E-sport-samarbejdet i Vester Hornum og købmandsprojektet i Gundersted

De opgaver, som frivillige varetager, kan opdeles i fem hovedkategorier:

  1. Sociale aktiviteter og arrangementer – fx musik, dans, gudstjenester, bankospil, fester og højtider
  2. Personlig kontakt og omsorg – fx besøgsvenner, reservebedsteforældre, vågetjeneste og samtalestunder
  3. Praktisk hjælp og vedligehold – fx havearbejde, pynt, bagning og blomster
  4. Større udviklingsprojekter – fx etablering af sansehaver, bålhytter og fondssøgning
  5. Fællesskab og værtsroller – fx kreative aktiviteter og værtskab i netværkscafeer

Herudover er Røde Kors Hjemmet i Løgstør et godt eksempel på et plejecenter, der har haft stor succes med at engagere frivillige. Røde Kors Hjemmet vandt en pris for Danmarks bedste plejehjem i 2024 blandt andet på grund af et stærkt udviklet samarbejde med lokalsamfundet.

Kortlægningen viser, at frivilligheden på ældre- og socialområdet er omfattende og bidrager væsentligt til borgernes trivsel og livskvalitet. Det står dog også klart, at fastholdelse og tiltrækning af frivillige kræver en vedvarende indsats – ikke mindst fra lederne på velfærdsområderne. Mange frivillige indgår i et generationsskifte, og frivillighed er derfor ikke en konstant, men et aktiv, der skal dyrkes og investeres i. Det forudsætter opmærksomhed, struktur og nye måder at samarbejde på.

Dette harmonerer med Byrådets strategi Vores Vesthimmerland 2022 – 2026, som lægger vægt på fællesskaber, samskabelse og borgerinddragelse som bærende elementer i udviklingen af kommunen. Frivilligheden på ældre- og socialområdet spiller her en central rolle, fordi samskabelse mellem kommune, frivillige og civilsamfund er afgørende, når der skal findes nye løsninger.

Frivillighedens betydning er samtidig tydelig i den regionale og nationale rammesætning. Den fælles Nordjyske Socialaftale 2025–2026 fremhæver blandt andet “samskabelse af fællesskaber for borgerne” som aftalens første fokusområde. Her peges på det store potentiale der er i de muligheder, kompetencer og ressourcer, der findes i civilsamfundet som supplement til kommunale og regionale indsatser. Også i Ældreloven fremhæves samarbejdet med pårørende, lokale fællesskabet og civilsamfundet som en af de bærende værdier. 

Det er Administrationens vurdering, at der fremadrettet er et behov for at tænke frivillighed ind i en mere strategisk ramme på sundheds-, ældre- og socialområdet, eventuelt gennem udarbejdelsen af en samlet strategi, der kan sikre bæredygtige rammer og videreudvikle det frivillige engagement. Det kræver et mindset, hvor medarbejdere, ledelse og frivillige mødes i ligeværdige partnerskaber, og hvor der arbejdes med tillid, fælles ansvar og plads til dialog og refleksion.

Forventet konsekvens: Ingen bemærkninger.

Organisering og kommunikation: Ingen bemærkninger.

Lovgrundlag: Ingen relevant lovgivning.

Økonomi: Udgiftsneutralt.

Procesplan: Sagen sendes til orientering i henholdsvis Ældreråd og Handicapråd.

Sagen afgøres i: Sundhedsudvalget.

Indstilling: at orienteringen tages til efterretning.

Bilag
Notat – Overblik over brugen af frivillige på Ældre og socialområdet i Sundheds- og Kulturforvaltningen 2025

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler