ForsideMariagerfjord32 ældre ramt: Hjemmehjælpervikar sigtet for tyveriserie i bl.a. Mariagerfjord Kommune

32 ældre ramt: Hjemmehjælpervikar sigtet for tyveriserie i bl.a. Mariagerfjord Kommune

32 ældre ramt: Hjemmehjælpervikar sigtet for tyveriserie i bl.a. Mariagerfjord Kommune

Nordjyllands Politi efterforsker i øjeblikket en alvorlig sag om tyveri fra ældre borgere i flere nordjyske byer. En hjemmehjælpervikar er sigtet i sagen.

Det oplyser lederen af Operativ Specialefterforskning, politikommissær Ulf Munch Sørensen.

I forbindelse med efterforskningen af sagen – som har pågået i en måneds tid – er den pågældende hjemmehjælper blevet sigtet for at have stjålet smykker for cirka 100.000 kr. hos i minimum 32 tilfælde, hvor smykkerne blev stjålet fra ældre borgere. Tyverierne er udført, imens at den pågældende mistænkte i sagen havde sine vagter som hjemmehjælper. Gerningsstederne for tyverierne er i både Brønderslev, Aabybro, Vodskov, Arden og flere steder i Mariagerfjord kommune.

”Det en er alvorlig sag med flere tyveri-forhold fra vores ældre medborgere, der har været i sårbare situationer. Derfor er jeg tilfreds med, at vi har opnået et gennembrud i vores efterforskning, og at vi har kunne sigte den pågældende for denne kriminalitet,” siger Ulf Munch Sørensen, der tilføjer, at efterforskningsforløbet startede op på baggrund af et borgertip – politikommissæren kan dog ikke af hensynet til den igangværende efterforskning gå nærmere ind i tippets karakter. 

Ulf Munch Sørensen kan dog slutteligt oplyse, at den sigtede i sagen er blevet løsladt, mens efterforskningen fortsætter – og derfor kan han ikke udelukke, at der kan komme yderligere sigtelser til i takt med politiets oprulning af sagens omstændigheder.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler