ForsideMariagerfjord200 var til nytårskur med Lars Christiansen

200 var til nytårskur med Lars Christiansen

200 var til nytårskur med Lars Christiansen
– Kørt i bus lige så langt som 20 gange rundt om jorden.
– Sovet på hotel sammenlagt i 2,5 år.
– Har slidt 150 par håndboldsko og fem landstrænere op.

Hvem kan det mon være? Jo, såmænd eks-håndboldstjernen Lars Christiansen. Manden med flest mål og flest landskampe for Danmark. 

Oplysningen serverede han i sit foredrag ved Hjerteforeningens og LOF’s traditionsrige nytårskur på Mariagerfjord Gymnasium.

De utallige ture i busser sammen med holdkammeraterne og de mange nætter på hoteller og sliddet på skoene brugte Lars Christiansen til at illustrere, hvor stor en del af sin tid han lagde i sin unikke karriere. 

En karriere der også havde sine omkostninger. Åbent og ærligt fortalte han om livet uden for håndboldhallerne – et liv der sled så hårdt på ægteskabet med den tidligere håndboldstjerne Christina Roslyng, at de blev skilt. Men dog senere fandt sammen igen.

Lars Christiansen fortalte endvidere om, hvordan han på et tidspunkt var udfordret med både stress og angst men ved egen viljestyrke og psykologhjælp kom godt ud på den anden side.

I foredraget øste han gavmildt ud af anekdoter om en stribe af de kendte håndboldnavne, han har spillet med, så nytårskurens deltagere kvitterede med store klapsalver for et både underholdende og tankevækkende foredrag. 

Samtidig kunne arrangørerne glæde sig over flot fremmøde. Godt 200 deltog og udover foredraget blev de budt på bobler og kransekage.

Den tidligere håndboldstjerne leverede et både underholdende og tankevækkende foredrag Foto: Privat
Lars Christiansen Foto: Privat
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler