ForsideVesthimmerlandPatrulje spottede sort BMW - 19-årig mand fra Aars-området anholdt

Patrulje spottede sort BMW – 19-årig mand fra Aars-området anholdt

Patrulje spottede sort BMW – 19-årig mand fra Aars-området anholdt

En 19-årig mand fra Aars-området blev natten til søndag standset af politiet ved Løgstør og efterfølgende sigtet for flere lovovertrædelser.

Ifølge politiassistent Anders Nielsen fra efterforskningen hos Himmerlands Politi fattede en patrulje mistanke til en bilist natten fra lørdag til søndag den 8. marts omkring klokken 03.30.

Patruljen befandt sig på Aalborgvej ved Go’on-tankstationen ved Brøndum i 9670 Løgstør, da de observerede en sort BMW. Betjentene valgte at bringe bilen til standsning for at kontrollere føreren.

Ved kontrollen vurderede politiet, at den 19-årige fører virkede påvirket af euforiserende stoffer. Han blev derfor anholdt og taget med til udtagning af en blodprøve for at få fastslået, om han havde kørt i påvirket tilstand.

I forbindelse med ransagning af bilen fandt politiet desuden en mindre mængde cannabis samt en springkniv.

Den unge mand er derfor blevet sigtet for både besiddelse og kørsel af euforiserende stoffer og for overtrædelse af knivloven.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler