170 personer fulgte Jens Varmløses optræden i Kulturladen
Der var stort fremmøde til årets første torsdagsmusik aften i Kulturladen på havnen i Løgstør. Aftenens musik blev leveret af vendelboen Jens Varmløse fra Hjallerup. En fantastisk god guitar spiller, der var meget inspireret af sin kollega Ib Grønbæk. Det blev til flere af hans sange og krydret med nogle historier fra ham.
Omkring 170 personer fandt vej til Kulturladen for at følge hans optræden.
Torsdagsmusikken arrangeres af Løgstør Turistforening og er uden entre.
Næste arrangement er med orkesteret Fede Finn & Funny Boyz Trio. De er kendt for mange melodier. Heraf ”Kærligheden Brænder”. Deres optræden er flyttet fra Kulturladen og til det store telt på Muslingefestivalen.





