ForsideMariagerfjord1,5 kilo hash fundet i Hobro Lystbådehavn

1,5 kilo hash fundet i Hobro Lystbådehavn

1,5 kilo hash fundet i Hobro Lystbådehavn

Godt tolderarbejde og et stærkt samarbejde med Nordjyllands Politi resulterede i et fund af omkring 1,5 kilo hash i Hobro Lystbådehavn, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Toldstyrelsen gennemførte onsdag formiddag i sidste uge en toldaktion i Hobro Lystbådehavn. Ved kontrollen blev kontrol-tolderne opmærksomme på fire mænd, som befandt sig på en lystbåd.

Ved den indledende kontrol blev de to af mændene fundet i besiddelse af cirka 120 gram hash, hvorefter politiet blev tilkaldt.

Ved det efterfølgende samarbejde med politiet understøttede Toldstyrelsens medarbejdere politiet i kontrollen af den båd, som de fire mænd havde befundet sig på, og her fandt politi og toldere i fællesskab i alt omkring 1,5 kilo hash yderligere, samt 251 gram hash topskud, en mindre mængde kokain og 18.400 kr. i kontanter.

Sagen er nu overdraget til Nordjyllands Politi. Fundet er resultatet af samarbejdet med Nordjyllands Politi og en indsats fra Toldstyrelsen omkring flere lystbådehavne. 

“Mængderne i denne sag ikke afgørende. Det vigtigste er, at vi er synlige flere steder i landet, og at vi har gode samarbejdspartnere. Vi har en opgave i at være til stede mange steder i landet for at finde ulovlige varer og narkotika, og det er sagen her et godt billede på,” siger kontroldirektør i Toldstyrelsen, Jeppe Kjærgaard.

Politikommissær Lars Rosenvinge fra Nordjyllands Politi supplerer kort: 

”Som følge af vores altid solide samarbejde med Toldstyrelsen assisterede vi med vores patruljetjeneste, som foretog selve ransagningen af båden – dette arbejde resulterede i fundet af den yderligere mængde hash.”   

Politiet har sigtet tre af personerne i sagen, og der venter de pågældende et efterfølgende retsligt forløb. Af hensynet til den igangværende efterforskning kan politiet ikke udtale sig yderligere om sagens detaljer. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler