ForsideMariagerfjord141 køretøjer standset til multikontrol på E45 ved Fårup

141 køretøjer standset til multikontrol på E45 ved Fårup

141 køretøjer standset til multikontrol på E45 ved Fårup

Mandag den 31. marts 2025 blev der afholdt kontrol af tunge køretøjer på rastepladserne Glenshøj Øst og Glenshøj Vest, Nordjyske Motorvej mellem Hobro og Fårup. Flere forskellige myndigheder var samlet, med henblik på at kontrollere bredt, og i alt blev 141 køretøjer standset og set igennem, oplyser Nordjyllands Politi.

I samarbejde med Færdselsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Motorstyrelsen, De Veterinære Myndigheder og politiets bremseprøvestand fra Tungvognscenter Øst afholdte Tungvognscenter Nord (TCN) den 31. marts 2025 en såkaldt Multikontrol på Rastepladserne Glenshøj Vest og Glenshøj Øst. 

Formålet med en såkaldt multikontrol, hvor så mange forskellige interessenter er inviteret med, er at kontrollere bredt i forhold til tung- og varevognstrafikken i Danmark. Det oplyser lederen af politiets Tungvogncenter Nord, politikommissær Claus Kjær-Pedersen, som uddyber: 

”Kontrollen er målrettet føreren, køretøjerne samt køretøjernes last m.m. Der kontrolleres løn- og ansættelsesforhold, om førerne har erhvervet og har medbragt de fornødne kørekort, beviser samt tilladelser m.m. som kræves i forbindelse med kørslen. Herudover kontrolleres om køretøjerne er i lovlig og forsvarlig stand.”

Resultat af kontrollen

Der blev standset og kontrolleret 141 tunge køretøjer. Heraf 35 udenlandske køretøjer. Herudover blev der standset og kontrolleret 45 danske og udenlandske varebiler. 

Der blev i forbindelse med kontrollen optaget rapporter vedrørende:
• Køre- og hviletid samt fejl på kontrolapparatet. Både på danske og udenlandske køretøjer/chauffører.
• Fejl og mangler, der for nogens vedkommende indebar synindkaldelser. 
• Herudover flere sager vedr. overtrædelse af godsloven. 
• Dimensioner. Herunder overlæs.

Listen er ikke udtømmende.        

Til ovenstående resultater kommer eksterne myndigheders kontroller samt resultater.

Claus Kjær-Pedersen er godt tilfreds med de forskellige myndigheders indsats og samarbejde i forbindelse med kontrollen:

”Vi fik en del køretøjer i igennem, men desværre må vi – når vi ser på resultaterne og de fejl vi fandt undervejs – sande, at et vedvarende kontroltryk på vejnettet er strengt nødvendigt.”

Hvor der blandt de standsede køretøjer var god forståelse af indsatsen, så var der udfordringer med at imødekomme politiets anvisninger på motorvej E45, hvor der var nedsat hastighed i forbindelse med kontrollen. Området er at betragte som en arbejdsplads og hastigheden var derfor sænket til 50 km/t. Her havde flere så travlt med at komme forbi, at en fartkontrol blev sat op. Det endte med 12 klip og én betinget frakendelse af kørekortet. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler