ForsideMariagerfjord1,4 mio. er indsamlet - Frivillige skåler for stort projekt i Norup

1,4 mio. er indsamlet – Frivillige skåler for stort projekt i Norup

1,4 mio. er indsamlet – Frivillige skåler for stort projekt i Norup

En gruppe frivillige har længe arbejdet på at etableret en naturlegeplads i Norup ved det nuværende stadion, og det er nu lykkes. 1,4 mio. kroner er indsamlet gennem lokale og regionale fonde, og området påbegynder forvandlingen allerede nu.

Med støtte fra Mariagerfjord Kommune

Gruppen, som består af Karina Jacobsen, Bjørn Scherbarth, Camilla Ramsing Bøhne, Louise Salling Bang, Henrik Blendstrup, Lise Jensen og Laura Holm, er alle lokale borgere, der vil skabe skønne oplevelser i den smukke natur – for alle aldre. Det var med afsæt i Mariagerfjord Kommunes LUP-midler (lokal udviklingspulje) på 250.000 kr., at der kunne arbejdes videre med ambitiøse planer.

”Vi ved godt, hvor afgørende det er, at der skabes aktiviteter i landdistrikterne, og at vi selv skal skabe disse. At der lige lå denne mulighed med LUP-midlerne, har kun været en yderligere motivation for, at vi kunne kickstarte de her lokale drømme” siger Karina Jacobsen

Nu er håndværkerne så gået i gang med at modernisere det gamle klubhus, og inden for kort tid vil der blive rejst en stor legeplads og en masse andre aktiviteter på pladsen.

For at klargøre området har der været afholdt arbejdsdag, hvor både mennesker og maskiner mødte talstærkt op – og inden længe skal der atter samles en god håndfuld lokale for at færdiggøre de 2 nye sheltere og de mange elementer til den store insektby, der er opstået i samarbejde med Vindblæs Friskole.

”Naturlegepladsen giver os tro på, at vi kan skabe meget mere i vores område, og flere ideer venter på at blive realiseret. Hvis vi vil have udvikling lokalt, så må vi selv gøre noget, så det er dét, vi er i færd med” udtaler Laura Holm.

Området forventes færdigt denne sommer!

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler