125 års jubilæumssang fik rosende ord med på vejen efter fællessang
Der var travlhed og god stemning i byfestteltet, da Løgstørs 125-års jubilæum som købstad blev fejret. 175 gæster var mødt frem til jubilæet for at deltage i tarteletspisning og fællessang. Begge dele blev en stor succes. Masser af tarteletter blev spist og deltagelsen i fællessangen var stor.
Efter at tarteletspisningen var overstået, satte organist Asbjørn Høgholm sig til klaveret og tog udgangspunkt i det sanghæfte, der var delt rundt. Det blev fulgt fra første til sidste side og sangglæden var stor.
Der var mange kendte sange, som folk let kunne synge med på. Der var også en ny sang, som deltagerne skulle øve sig i nogle gange, før den blev let at synge. Det nemlig en jubilæumssang om Løgstør, som var lavet af Louise Thisgaard Sieker, Limfjordsmuseet, og melodien skrevet af Asbjørn Høgholm, Løgstør Kirke.
Men før sangen blev påbegyndt, gav Louise Thisgaard Sieker en oplæg omkring de tanker, hun havde med de tre vers. Udgangspunktet var den historie, der har tegnet sig for Løgstør gennem 125 år som købstad. Det havde hun samlet på tre vers i sangen Ild, Vand og Vilje.
Hun fortalte, at Limfjorden selvfølgelig havde betydet meget. Hun understregede også det stærke sammenhold og den skaberånd som frivillige i by og opland udviser og slutter andet være af med ”Vi ændrede Løgstør”.
En flot sang som fik rosende ord med på vejen af deltagerne i fællessangen/125-års jubilæet.












