11 kandidater i Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland underskriver Vejløfte om bedre veje og cykelstier
Dansk Vejforening lancerer et nye initiativ Vejløftet – et valgløfte, hvor kommunalvalgskandidater over hele landet forpligter sig til at arbejde for bedre veje, cykelstier og parkeringsforhold. I alt har mere end 650 kandidater med repræsentation fra samtlige kommuner skrevet under.
Kandidaterne har skrevet under på følgende: ”Jeg vil arbejde for bedre vedligeholdelse af og mere sikkerhed på veje og cykelstier, så alle trafikanter kan komme trygt og nemt frem i hverdagen uden frygt for ulykker eller skader. Der skal være gode veje at transportere sig på tværs af hele kommunen – både som cyklist og som bilist – og der skal være steder, man kan parkere sin bil. Ved at underskrive dette valgløfte lover jeg at prioritere veje og cykelstier i den kommende valgperiode, hvis jeg bliver valgt.”
I Mariagergjord har 5 kandidater skrevet under – og der er repræsentanter fra Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet og Venstre.
I Rebild har 2 kandidater skrevet under – og der er repræsentanter fra Det Konservative Folkeparti og Den Sociale Fællesliste.
I Vesthimmerland har 4 kandidater skrevet under – og der er repræsentanter fra Liberal Alliance, Socialdemokratiet og Venstre.
| Navn | Parti | Kommune |
| Jørgen Hammer Sørensen | Dansk Folkeparti | Mariagerfjord |
| Jesper Helbo Vinther | Det Konservative Folkeparti | Mariagerfjord |
| Per Søndergaard Mathiesen | Socialdemokratiet | Mariagerfjord |
| Dennis Jørgensen | Venstre | Mariagerfjord |
| Jess V Laursen | Venstre | Mariagerfjord |
| Navn | Parti | Kommune |
|---|---|---|
| Birgitte Wilsted Simonsen | Det Konservative Folkeparti | Rebild |
| Sandie Jellesen | Den Sociale Fællesliste | Rebild |
| Navn | Parti | Kommune |
|---|---|---|
| Birgitte Juel Nielsen | Liberal Alliance | Vesthimmerland |
| Jens Chr. Pedersen | Socialdemokratiet | Vesthimmerland |
| Laila Flyvholm Jensen | Socialdemokratiet | Vesthimmerland |
| Benny Hansen | Venstre | Vesthimmerland |
“Vi er meget tilfredse med, at så mange kandidater bakker op. Det viser, at der er en bred politisk erkendelse af, at ordentlige veje, cykelstier og parkeringsforhold er en grundlæggende del af kommunal velfærd,” siger Helle Rasmussen, sekretariatschef i Dansk Vejforening.
Borgerne ønsker bedre veje
En ny undersøgelse fra Asfaltindustrien viser, at danskerne placerer veje og cykelstier som det fjerde vigtigste emne til valget – på linje med skoler og ældrepleje. Samtidig oplever 42 procent, at vejene er blevet dårligere de seneste 5–10 år.
“Når borgerne i så stort omfang oplever forringelser og samtidig peger på veje og cykelstier som et af de vigtigste områder, så er der brug for politisk handling. Med Vejløftet gør vi det nemt for vælgerne at finde de kandidater, der vil gøre en forskel,” siger Helle Rasmussen.


