AF Peter Hansen (A) borgmesterkandidat Rebild Kommune
100 dage til valget – Socialdemokratiet i Rebild er klar til at tage ansvar og styrke fællesskabet
Vi stiller med 9 stærke kandidater, der er dybt forankret i hele kommunen – både geografisk og fagligt. Fra øst til vest, nord til syd – vi kender hverdagen, og vi kæmper for et stærkt fællesskab, hvor mennesker kommer før systemer, og hvor velfærd er for alle.
– Mennesket før systemet. – Vi vil skabe en kommune, hvor borgeren er i centrum, og hvor beslutningerne tages med udgangspunkt i, hvad der er bedst for den enkelte og fællesskabet.
– Bredt samarbejde og ansvarlig økonomi. – Vi tror på, at samarbejde på tværs af politiske skel og en sund økonomi giver mulighed for de rigtige beslutninger, som sikrer både velfærd og udvikling på tværs af hele kommunen.
– Udvikling for hele Rebild kommune. – Vi vil sikre, at der sker bæredygtig udvikling i både by og land, men vi anerkender, at forskellige områder kræver forskellige løsninger. De beslutninger, der tages, skal være dybt forankret i det lokale miljø, så de virkelig kommer borgerne til gode – uanset hvor i kommunen de bor.
Derfor stiller vi med disse 9 kandidater til valget den 18. November 2025, som vi håber, du vil hjælpe med at få valgt ind i byrådet. Fra venstre er det Morten Lem, John Hansen, borgmesterkandidat Peter G. Hansen, Thomas B. Jacobsen, Rasmus Rask, André E. Jensen, Anna Aubertin, Bjarne Laustsen og Thøger E. Kristensen.
Der er selvfølgelig plads til flere på listen – vil du gerne være med til at løfte fællesskabet? Så kontakt Peter G. Hansen på: 28304044.


