ForsideHimmerland1.000 danskere får et gratis lift hjem til jul

1.000 danskere får et gratis lift hjem til jul

1.000 danskere får et gratis lift hjem til jul

Danskerne har igen i år muligheden for et gratis lift på kryds og tværs af landet for at komme hjem til jul. Det sker når supermarkedskæden SPAR holder sin tradition i hævd og sender næsten 1.000 danskere hjem til jul. De mere end 40 julepyntede busser kører mandag den 22. december.

Næsten 1.000 danskere og 40 julepyntede busser transporterer sig på kryds og tværs af landet den 22. december. Supermarkedskæden SPAR, som bryster sig af at være hele Danmarks lokale supermarked, sender nemlig igen i år danskerne gratis hjem til jul.

Kunder og andre har siden slutningen af oktober kunne tilmelde sig via SPARs app og vælge mellem 40 forskellige ruter på kryds og tværs af landet. Flest ruter udgår fra København med udgangspunkt i Sjælør Station, men der går også ruter den modsatte vej. Længst er ruten fra Aalborg til Kastrup, mens den korteste går fra Rønne til Hasle, og julebusserne får hele Danmark til at hænge sammen med stop ved stort set alle landets 141 SPAR-butikker.

”Vi glæder os oprigtigt til at sende mange danskere hjem til jul. Nu er det 9. år, at vi gør det, og det er altid noget helt særligt at stå på Sjælør Station og se de glade gæster, der skal hjem med kufferter, rygsække og poser med julegaver,” siger Kristina Egerup, kommerciel chef for SPAR.

”Det betyder noget for os at kunne bidrage med mere end en rejse. Vi ønsker at sprede juleglæde helt ud i alle afkroge af Danmark og styrke det fællesskab, vi værdsætter så højt,” fortsætter hun.

Siden slutningen af oktober har man kunnet booke en gratis plads i julebusserne, der endnu en gang har fået overvældende opbakning. Om få dage ruller busserne ud på årets måske hyggeligste hjemtur – og passagererne kan se frem til både godter og underholdning i en juleinspireret goodiebag.

SPARs julebusser dækker det meste af landet, og med stop i byer med et SPAR-supermarked er der en rute for langt de fleste. Særligt ruterne fra København til Aarhus og Odense blev hurtigt fyldt op.

Passagererne kan glæde sig til en hyggelig rejse i festligt pyntede busser – og til en goodiebag fyldt med godter og underholdning.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler